Skip to content

Team Storkøbenhavn på årstur 2019

Team Storkøbenhavn har været i byen Todi i Umbrien på en seks dages tur på cyklen. Rytterne boede alle 76 på samme lækre hotel, der gav rig mulighed for en masse hygge ved poolen og i baren, når rytterne kom tilbage fra dagenes cykelture.

Den første og sidste dag kørte alle rytterne en fællestur. De øvrige fire dage kørte de tre forskellige ruter med et serviceteam på hver rute. På den måde var udfordringerne tilpasset både de erfarne bjergryttere og dem der først er begyndt at cykle for nylig.

Ruterne gik rundt i både det flade og det bjergrige smukke Umbrien. Den ene dag mødtes alle ryttere ved Assisi, der er kendt for Frans af Assisi og den berømte Basilica di San Francesco. Her mødte rytterne broder Theodor af Assisiordenen som fortalte om Basilicaen, Assisi og livet som broder.

Turene bragte rytterne rundt i mange andre smukke og historiske byer og bjerge. Sidste aften afsluttede Team Storkøbenhavn turen med grill og pool party på hotellet. En fantastisk tur hvor der blev flyttet grænser, dannet venskaber og skabt oplevelser for livet.

Scroll To Top