Svitlana Victorova fra Team Slagelse

For Svitlana Victorova på 53 år betyder det meget at være rytter på Team Slagelse. For to år siden døde hendes bedste ven øjeblikkeligt af aortaaneurisme, mens de sammen var på en ferie. Det er til minde om ham, at Svitlana cykler som Hjerterytter.

Det er meget motiverende for Svitlana at være Hjerterytter, fordi det ikke kun handler om fast træning, men også at være en del af et godt fællesskab og samle midler ind til hjertesagen - og på den måde være med til at gøre en forskel for andres liv.

Trods en knæskade, føler Svitlana sig klar og i god form til at kunne gennemføre hendes personligt mål om at deltage i holdets årstur fra Luxembourg til Slagelse. Til efteråret skal Svitlana opereres i knæet og hun håber derfor på, at en god genoptræning kan få hende klar i 2020 til endnu en sæson med Hjerterytterne.