Ny holdkaptajn på Team Køge

Velkommen til Tommy Foley, der skal stå i front som holdkaptajn, når Team Køge har sin første sæson i 2019. Den nye holdkaptajn er 48 år, gift familiefar og har boet i Køge det meste af sit liv. Tommy har gennem mange år cyklet på motionsniveau og deltaget i flere motionscykelløb med henblik på at rykke personlige grænser.

Efter en længere pause fra cyklingen, har han nu taget cyklingen op igen med lysten til at gøre det sammen med andre.
Tommy så muligheder i at blive en del af Hjerterytterne, hvor han kan kombinere cykling med et socialt fællesskab til fordel for hjertesagen.

Køges holdkaptajn glæder sig til at skabe et hold med plads til alle uanset erfaring, ambition og niveau – og samtidig give alle muligheden for at blive udfordret på et sportsligt plan.