Foredrag og intim koncert med Kirsten Siggaard

Aftenen byder på to foredrag, begge med fokus på hjertesygdom og livskvalitet og en intim koncert med Kirsten Siggaard. Første foredragsholder er Christian Christensen som udover at være aktiv på cykelholdet også er hjertepatient. Christian vil fortælle om livet som ung hjertepatient, det at have drømme og lyst til at være fysisk aktiv og ikke mindst om at skabe et godt liv trods sygdom.

Anden foredragsholder er den energiske Helene Hansen, der på positiv måde vil udfordre deltagerne på vaner og tanker, og ikke mindst vil hun sætte ord på hvordan man opnår en højere samlet livskvalitet med fokus på kost, motion og søvn.

Efter foredragene er der koncert med Kirsten Siggaard der er ambassadør i Hjerteforeningen. Kirsten Siggaard runder aftenen af og sender forhåbentligt deltagerne hjem med godt humør, efter at have fået ny motivation til det sunde liv.

Hele arrangementet inkl. mad og drikke koster kun 125 kr, og hele overskuddet går ubeskåret til Hjerteforeningen. Der er plads til 60 deltagere og billetterne vil blive solgt efter først-til-mølle princippet. Arrangementet er sponsoreret af Danske Bank (Nytorv) og Grillsmeden.

Det vil også være muligt at møde flere af deltagerne fra Hjerterytterne Team Slagelse, som gerne vil fortælle om holdet og hvorfor de har valgt at bruge det meste af et år på frivilligt arbejde, en masse kilometer på landevejene og hvad motivationen er for at støtte Hjerteforeningen.

Vi glæder os til at se dig/jer

Køb din billet via mobilepay 42245131
Lonny Bengtsson
Hjerterytterne - Team Slagelse