Skip to content

Fokus på Holdkaptajn Hans Peter Fyhn fra Team Esbjerg

Tilbage i 2018 startede Hans Peter Fyhn et nyt Hjerterytterhold i Esbjerg og omegn. Han har lige siden fungeret som holdkaptajn for holdet.

Hans Peter kan godt lide at være leder for Team Esbjerg, hvor han kan være med til at lægge en plan for holdet både i og uden for sæsonen. Hans Peters mål som holdkaptajn for 2020 er at få et godt og velfungerende hold, både på cyklen og socialt. Det betyder bl.a. planlægning af holdets årstur som finder sted i slutningen af sæsonen.

I den kommende sæson vil Hans Peter kræve højere cykeldisciplin og træningsdeltagelse af rytterne, og sikre mere intervaltræning hen over sæsonen. Samtidig har han et mål om, at holdet samler endnu flere sponsorkroner ind i det nye år.

Det er motiverende for Hans Peter at være holdkaptajn og sætte mål for holdet med den bagtanke, at konceptet gør noget godt for hjertesagen – som Hans Peter forklarer:

Det er givende at være en del af et cykelhold, hvor alle ryttere cykler for de samme værdier. Det er netop dét, der skaber et unikt fællesskab.

Hans Peter glæder sig til at møde de nye ryttere for sæson 2020 og cykle endnu en sæson på landevejen med Hjerterytterne i Esbjerg og omegn.

Scroll To Top