Skip to content

Fokus på Hjerterytteren Preben Dirch Larsen fra Team Næstved

Preben er 69 år og blev en del af Team Næstved i sæson 2018, hvor målet var at køre 4.000 km, deltage i seks løb på Sjælland og gennemføre holdets årsmål på 550 km rundt på Sjælland. Preben gennemførte alle sine mål og kørte endda 5.150 km. på cyklen. Desuden har han i samarbejde med Hjerteforeningen startet konceptet “Hjerterum” – et træningshold for hjertepatienter, der gennem motion og samvær opnår en øget livskvalitet.

Det har været en fantastisk oplevelse at være en del af Hjerterytterne Næstved, og Preben sætter stor pris på de erfarne ryttere og trænere, som har givet gode råd og vejledninger til, hvordan han kunne få det bedste ud af træningerne og turene. Ligeledes betyder det meget for Preben, at han altid kan regne med en hjælpende hånd fra andre ryttere i situationer, hvor det bliver for hårdt op ad bakkerne.

Preben fortsætter uden tvivl sæson 2019 – det bliver et sæsonår, hvor han igen vil udfordre sig selv ved at træne tre gange om ugen, deltage i flere cykelløb, gennemføre årsturen ved sæsonafslutning og tilbagelægge 6.000 kørte kilometer. Et hjerteligt tak til Preben for at være Hjerterytter for andet år i træk!

Scroll To Top