Skip to content

Finn Grauengaard fra Team Slagelse

Finn Grauengaard er 65 år og rytter på Team Slagelse. I mange år har Finn cyklet alene, men efter at han i 2011 fik en blodprop i hjertet, havde Finn lyst til at cykle med et hold – og det blev sammen med Hjerterytterne der kæmper for hjertet.

Finn er glad for, at alle ryttere kører sammen ud og hjem, når holdet er på de ugentlige træningsture. Det er netop sammenholdet og fællesskabet blandt rytterne, der har en stor betydning for ham. Finn er også meget tilfreds med holdet, fordi der bliver passet godt på alle ryttere – uanset niveau og fysisk form.

Finn har i år haft et mål om at tilbagelægge ca. 4000 kørte kilometer på cyklen – han fik i slutningen af sæsonen bl.a. kørt over 1000 km på holdets årstur fra Luxembourg til Danmark.

Med den gode opbakning af hinanden på holdet, føler Finn, at han med Hjerterytterne bliver stærkere og motiveret. Denne unikke oplevelse som Hjerterytter gør også, at Finn har planer om at gentage succesen og være med igen som rytter i sæson 2020.

Scroll To Top